MOLS BJERGE TRAIL

MOLS BJERGE TRAIL 2018

TiLMELDING 2018

MOLS BJERGE TRAIL

OPLEV MOLS BJERGE TRAIL
Nationalpark Mols Bjerge byder på en udfordrende trailrute med udsigt til et smukt istidslandskab med store bakker og dybe dale. Ruten har start/mål ved Besøgscenter Øvre Strandkær midt i hjertet af Mols Bjerge. Her er der mulighed for omklædning i opvarmede arealer samt at benytte toiletter.

RUTEN
Fra Besøgscenter Øvre Strandkær går ruten direkte ud i den vilde natur med et spor, der tilbyder det bedste inden for trailløb i Molslaboratoriets spændende arealer.

Ruten vil udfordre med små tekniske spor på Den Italienske Sti, åbne grusveje der muliggør høj fart samt stier der følger skrænter med flot udsigt over Ebeltoft Vig. Undervejs er det muligt at se vilde heste samt skovkvæg der lever frit i naturen.

Der markeres tydeligt på hele ruten og alle kan deltage, hvis man sætter tempoet efter egen fysisk formåen. Der er enkelte dele af ruten der er udfordrende med stigninger og nedløb, hvor vi anbefaler at man går. Til gengæld vil anstrengelserne blive belønnet med en fantastisk oplevelse af efteråret i Mols Bjerge.

Ruten er en runde på 7 km. med samlet 136 højdemeter.

Se ruten via linket - Følg dette link

Program

PROGRAM
09.30 : Check-in åbner (Besøgscenter Øvre Strandkær)
10.00 : Start 21,1 km / halvmarathon
10.30 : Start 14 km.
11.00 : Start 7 km.
14.00 : Målområdet lukker / løbet slutter

STARTNUMMER, MEDALJE OG TIDTAGNING
Alle deltagere vil uanset distance får et startnummer udleveret ved check-in der skal placeres synligt på tøjet. Derudover vil alle modtage en medalje efter målgang. Tiden noteres manuelt af arrangøren, og vil blive tilgængelig online via tilmeldingssiden.

DEPOT OG ENERGI
Der er et depot i målområdet samt et mindre depot ude på selve ruten. Depoterne byder på vand, cola, slik, chips, frugt samt kage. Deltagerne på 7 km. vil møde begge depoter én gang på deres runde, deltagere på 14 km. vil møde depoterne to gange og deltagere på 21,1 km. vil møde depoterne tre gange.

Distancer 2018

DISTANCER 2018

7 km. Trailløb / Familie-distance (125 kr. inkl. medalje og startnummer)
Der løbes 1 omgang på ruten der starter og slutter ved Besøgscenter Øvre Strandkær.

14 km. Trailløb (150 kr. inkl. medalje og startnummer)
Der løbes 2 omgang på ruten der starter og slutter ved Besøgscenter Øvre Strandkær.

21,1 km. Halvmarathon Trailløb (200 kr. inkl. medalje og startnummer)
Der løbes 3 omgang på ruten der starter og slutter ved Besøgscenter Øvre Strandkær.

START, MÅL - OG PARKERING
Besøgscenter Øvre Strandkær, Strandkærvej 7, 8400 Ebeltoft
Find vej via Google Maps

SIDSTE TILMELDING
Der er maksimum på 200 deltagere.
Sidste dag der kan tilmeldes til løbet er lørdag d. 23. september 2018.
Alle priser er inkl. moms. Beløbet betales ikke retur og der kan ikke overføre til andre år.
Deltagere kan via deres bekræftelsesmail selv overdrage og ændre startnummeret.